Hiertebrand

Jeg vil rive hende i Filler

om hun ei giver ham til mig

klore hendes Øine

saa han igen kun vil se mig;

hendes Blod skal koges tørt

i en Gryde paa hedensk Ild

Intet af hendes skiøre Krop

vil mere føle dig

Jeg hader hin vakre Siæl hun haver

Intet Had i sig

Om hun atter vil hiemsøge mig

intet Frygt jeg haver

Husbondens Ælsk bliver til Had fra mig

jo flere du vinder, jo mere hader jeg dig

Skiødesløs og yndig ingen Fregne paa din Kind

Paa dine natlige Stier skal du snart tørre ind

Alle Mænd din Barm vil have

De ere troldbundne af dig

Dit lyse Haar bølger sig i Vinden

naar du danser rundt i Hei

I mit Hierte brinder du

findes ei Had i dig

Dit rene Blik vil svinde hen

-din Siæl dør i Nat

Dit Blod rinder paa min Kind

Dine Læmmer rives af

Dat Haar skal nappes eet for eet

I denne Nat ditt haan skal ende

Jeg ofrer nu dit Liv

for alle sultne Skiøgers Lyster

Ingen vil ei mere føles numne

af dit pathetiske uskyldige Smil

Du skal brinde

Du skal visne hen

Din Krop skal raadne bort

til ingen mindes dig

Jeg kutter op dit Bryst

grafser ud af din skiønne Levning

Hiertet banker, raskt som Hiort

til det knuses mellem Steen;

dine Indvolde bliver spredt paa Fieldet

-sultne Dyr vil komme hist

De vil renske dit Væsen bort,

og fierne dig fra mit Aasyns vrede

I sorte Nætter saa haaber jeg

du hiemsøger mig,

da skal jeg vise dig hvad

du giorde mod mig

Alle Mænd din Barm vil have

De ere troldbundne af dig

Dit lyse Haar bølger sig i Vinden

naar du danser rundt i Hei

Jeg haver et Snev af dig i mig,

men du fortrænger det

Ingen ser mig i Skyggen bag dig

Din Lykke spiser mig

Jeg vil ei længre falmes ved siden af dig

Sol skal skinne igen

Sit rene Blik vil svinde hen

-din siæl dør i Nat