Holdt Ned af en Tjørn

Alle guds børn ræddes den, døden med mange navne

Pestilens, farsot, digredøden raser

Aldrig en krig eller hungersnød har haft os i deres favne

Som soten knuger os nu - dommedagen varsler!

Jeg er ikke en holden mand, men har, hvad jeg har nødig

Aldrig var jeg ærekær, og aldrig uærbødig

Jeg horede ej og drak kun lidt, forsyndelser var få

Hvi gud så takker troskab med svig kan jeg ej forstå

Alle guds børn ræddes den, døden med mange navne

Pestilens, farsot, digredøden raser

Aldrig en krig eller hungersnød har haft os i deres favne

Som soten knuger os nu - dommedagen varsler!

Det begyndte med en hosten, brækning kom derpå

Mit bræk, det var rød af blod, og kræfterne var få

Guds mærke på mit bryst, det blåligrøde sår

Så kom der sorte blegner på min ryg og lår

I søvnløse nætter kom kramperne i spjæt

Andre gange ville pilskarpe stik vække mig med et sæt

Smerterne blev til bylder i armhulen og skrævet

Stinkende edder flød da bylderne var revnet

Jeg brænder op mens en skælven lammer min krop

Lægedom kan ej hjælpe, hverken salve eller kop

Alting har en ende, og min tid er ved at udrinde

Til gud var jeg altid huld, så hvi en ende som denne?

Begravet med min bror, smidt ned i den kolde jord

Ingen klokkens kimen, ingen mindeord

Begravet med min søster - døden os alle høster

Aldrig mere vil jeg kende trøst ved en kvindes bryst

Der graves en grav til os, guds hjemkaldte børn

Og når vores forbandede lig når dens rand, bliver vi holdt ned af en tjørn

Holdt ned af en tjørn

Det sortner nu...