Om Jeg Lever Kveg

Farsoten slår mig ej ihjel

For det skal jeg vist nok klare selv

Horebuk, synder, gudsforgået

Så lad mig nu høste det, jeg har sået

Alle må dø engang,

Men hvorledes bliver så enden?

I kamp, i fuldskab, i horens favn,

Eller i sottesengen?

Folk falder om i gaden,

De spjætter og gylper sort galde

Men drikker man nu et halvt anker øl,

Kan det jo ske for os alle!

Farsoten slår mig ej ihjel

For det skal jeg vist nok klare selv

Gud straffer nok mit begær og min tørst

Mon ikke spedalskheden får mig først

Vi alle går vores skæbne i møde,

Hvordan vil du lønne dens list?

Med spark? Med skrig? Med latter?

Med Gråd? Sygdommen tager mig da vist

Den kendes på sårene, kendes på bylderne,

Og en utålelig kløe

Men det har jeg også fået før af en skiden skøge!

Kom knejte, sæt jer her hos mig

Las os ej vente på sygdomstegn

Lad os være kåd, las os være tøjlesløs

Bring os hver en løsagtig tøs!

Kom knejte, sæt jer til bords

Lad os ej vente til vi skal jordes

Lad os drikke, lad os nu skylle

Bring os hver et halvt anker øl!

Farsoten slår mig ej ihjel

For det skal jeg vist nok klare selv

Horebuk, synder, gudsforgået

Så lad mig nu høste det, jeg har sået

Så lad mig nu høste det, jeg har sået

Så lad mig nu høste det, jeg har sået

Så lad mig nu høste det, jeg har sået