Capitel II: Soelen gaaer bag Aase need

Sagte vender hun Hovedet halfft

Lyddende fjćrnt til Ord som bli'r talt

Et Stćd under Bakken, om Hiertets Vee

"Sola gaar bak Aase ned

Skuggan' bli saa lange

Natte kjem snart atteved

Teke meg i Fange"

De Taaren dend fulgte hendes Savn

Een Lćngsel hiem til siine

Hun vilde saa gierne hafve dem i siin Favn

Sorrigen sadte Rood i navnlřs Piine

Hun graader

Hun falmer

Hun seer ey paa Nattesti

Hun falder i Sofn paa Moseseng

Oc aldting tier

Saa dćcker et Mulm

Hendes Drřmmers Stier