Lysabild

I træets øverste grene

Sad en pige så alene

Et ansigt sig spejlede i tællelampens skær

Borte var alle hun havde haft så kær

Og dødens vind den strejfede hendes kind

I træets øverste grene sad en pige så alene

Men håbet det boede i hendes unge sind

Som lyset det flakkede i den røde aftenvind

Og livet kyssede hendes kind

Alene de andre er døde

Alene alle er døde

Alene resten er døde

Lys mit lys

3 mile derfra sad i sorg en ungersvend

Han troede ej mere han skulle få en ven

Modløs han stirrede mod aftenhimlen grå

I det fjerne et glimt ud i mørket han så

Han løb over stok og han løb over sten, gennem mos og krat og forrev sine ben

Men ensom at være det ville han ej, og ran så af sted på den lange mørke vej

Han løb over mark og han løb gennem skov, alt imens pigen sad i træet og sov

Han løb gennem hegn og han løb gennem krat, han stred sig igennem den mørkeste nat

Alene de andre er døde Alene alle er døde Alene resten er døde

Lys mit lys