Elverkongens Brud

Jeg stilte mig en sommerkvæld og tømte mit bæger

Pludselig sang og strengespil, tre hvide møer kære

Som dunst over sommereng så flygtigt til at skue

Vogt dig min pige, for Elverkongen ser dig

Vogt dig, vogt dig

vogt dig, min pige,

Hvis elverkongen ser dig

ta’r han dig til sit rige

Ved aftendug du frygte skal at fare ud i mørket

Hans møer hinsides drager dig, med bånd omkring dig slå

For Elverkongen venter dig, at ta’ dig til sit rige

Vogt dig min pige, for Elverkongen ser dig

Vogt dig, vogt dig…

Med sin ring han binder dig, for evigt under højen

For evigt der du danse skal, klædt i tågefløjl

Thi du hans brud for altid skal for elverkongen danse

Vogt dig min pige, for Elverkongen ser dig

Vogt dig, vogt dig…

Vogt dig, vogt dig

vogt dig min pige

For Elverkongen så dig

og tog dig til sit rige