Lokes Listighed

Lokes listighed er ej for dåre at beskue

Et væddemål mod Sindre’s kunst var ikke svær at kue

Dværgene forrådte han, for egen vindings gunst

Bedragerisk og nederdrægtig, mestrer løgnens kunst

Loke’s listighed fylder ord med mørke…

Slangetunge hvisker blidt for ordet er hans styrke

Loke’s listighed, et spil for dine øjne

Vogt dig slangetungens ord, der stinker grumt af løgne

En mistelten blev Balders død, ved Høders hånd at falde

Loke snød den blinde gud, og sorgen ej påkalde

Fenrisulven, Midgårdsormen, Thor og Odins endeligt

Kaosfader kaldes han, aseguders mareridt

Loke’s listighed fylder ord med mørke…

I Ægirs sal der vagte han gudernes vrede

Med grumme løgne og bedrag, en ulv I fåreklæde

Slangetungen ytred’ ord for guder at bedrøve

Straffen falder for den mand der guders magt berøve

Loke’s listighed fylder ord med mørke…

Kaosfader, blodsforrædder, vogt dig gudernes vrede

Din niddingsdåd den glemmes ej, ej Asgård du betræde.

Narfes tarme bli’r dit bånd, skriget runge I Jotunheim

Slangetunge, jætteunge, din hvisken høres ej igen

Lokes listighed, fylder ord med mørke…